Kommentar. Nytårstalens boghylde understreger farvellet til Slette-Mette og et goddag til en blødere og mere omsorgsfuld Grønspætte-Mette.
Tid til smil og omsorg
Som altid var det ikke tilfældigt, hvilke bøger der tog plads i vindueskarmen bag statsministeren i arbejdsværelset på Marienborg under den årlige nytårstale. For i modsætning til forgængerne – fra Schlüter til Løkke – der højst var omgivet af levende lys og friske blomster, når de henvendte sig til nationen fra samme sted, har Mette Frederiksens tale udviklet sig til en kultursymbolsk findeleg.

Igen i år tjente litteraturpynten til at forberede os på, hvilken politisk samtale samt hvilken udgave af Socialdemokratiet og partiets leder vi kan forvente i de kommende måneder. Og her kan man, hvilket næppe er tilfældigt i et valgår med pauvre meningsmålinger, konstatere, at både tone og stil synes ny: Hårde Slette-Mette er blevet til den blødere og mere omsorgsfulde Grønspætte-Mette.
Del:



