Ah, hvor der omsider sker noget uoverskueligt og uforudsigeligt betydeligt med debutanteriet. Der er jo først for alvor noget nyt til stede, når man læser noget, man ikke lige havde set komme, og som man ikke lige ved, hvad man skal stille op med, Holger Fortolker- og generationsbogholdermæssigt.

Der var de poetiske debutanter i efteråret, sangvinske Jacob Lassen med Som var en solstråle fanget i en spejlsal, patetiske Christoffer Thunbo Pedersen med Gennem dage af hyld og tjørn, som jeg begge havde nys om i forvejen, og klare og gale Anna Rieder med Hindebæger, som jeg virkelig ikke havde nys om i forvejen. Og i denne vinter både Glenn Bechs kæmperoman Farskibet, som jeg kun lige er gået i krig med, men det ser genuint originalt forsplintret ud, og bogen, der skal anmeldes her, Rasmus Daugbjergs selvfølgeligt mytisk fabulerende kortroman Rygtet.