Om morgenen den 27. maj 1942 begiver arkitekten bag Det Tredje Riges Endlösung, Obergruppenführer Reinhard Heydrich sig afsted til arbejde. Han sætter sig, som han plejer, ved siden af sin chauffør i den åbne Mercedes-Benz. På vejen bliver de angrebet af tjekkoslovakiske agenter, som kaster en håndgranat mod bilen. Heydrich bliver såret af granatsplinter, som en uge efter medfører en voldsom blodforgiftning, der ender med at tage livet af ham. Adolf Hitler hævner øjeblikkeligt snigmordet ved at henrette en række medlemmer af den tjekkoslovakiske intelligentsia, ligesom han samtidig giver SS ordre til at tilintetgøre flere landsbyer og dræbe over 5.000 indbyggere.

Attentatet mod Heydrich var det eneste succesrige snigmord på en højtstående nazist under Anden Verdenskrig, og det er udførligt beskrevet i historiker og politolog Guerric Poncets kompakte lille værk La mort fantôme – l’assassinat ciblé comme arme de guerre (»Spøgelsesdøden – likvideringen som krigsredskab«), der forsøger at give et kritisk historisk vue over snigmordet som fænomen.