Leïla Slimanis to første romaner Adèle (2014) og Vuggesang (2016) var portrætter af succesfulde karrierekvinder i Paris, hvis middelklassemagelighed blev afsporet af henholdsvis sexafhængighed og et makabert barnepigemord. Både Adèle og Maryam havde ligesom forfatteren rødder i Nordafrika, men den multikulturelle dimension forblev uudforsket – selvom man i især debutromanen fornemmede, at den dobbelte identitet var en medvirkende årsag til hovedpersonens ubehag.

Denne udeladelse kompenseres der for i forfatterens stort anlagte slægtstrilogi, som efter planen skal følge tre generationer af fransk-marokkanske kvinder fra 1946 og frem til 2016. Første bind er inspireret af Slimanis mormor fra Alsace, som i slutningen af Anden Verdenskrig forelskede sig i en marokkansk muslim, der havde kæmpet for den franske kolonihær og tilbragt tid i tysk krigsfangeskab.