Er det mon muligt i dag at skabe litterær sensation ved at publicere et digt eller lille prosastykke i et tidsskrift eller en antologi, blive talk of the town i den skiftevis summende og slumrende landsby, der er det litterære miljø? Nej, det tror jeg virkelig ikke, for så burde mindst et Hvedekorn-nummer om året vække mærkbar opsigt. Det tætteste, vi er kommet i nyere tid, er Yahya Hassan, som der stod gny om, før han bogdebuterede på Gyldendal, dog ikke fordi folk læste (eller hørte) de få ting, der var blevet offentliggjort, men fordi de insidere, der havde læst (digte fra) debutbogen i manuskript, ikke kunne lade være at råbe overrumplet op om utroligheden.

Et anonymt prosastykke betitlet Sult blev trykt i tidsskriftet Ny Jords novembernummer i 1888, og straks gjorde litteraturinteresserede de største øjne, oplaget på 1.000 eksemplarer blev udsolgt på tre-fire dage, det var ikke dengang og da slet ikke nu vanligt. Stykkets forfatter, den 29-årige Knut Hamsun, gjorde sig en del anstrengelser for at forblive anonym, men rimelig hurtigt var det almindelig viden, at han var forfatteren, og med ét gik han fra at være et totalt ubeskrevet blad til at være den allermest lovende af alle lovende forfatterspirer, »Sæsonens Løve i de litterære Kredse« med Johannes Jørgensens ord. Herman Bang skildrer i 1890 et middagsselskab: