Sirenesang og strengeleg

Det er længe siden, jeg har slugt en bog så ivrigt, som jeg slugte Gasolin’ – gudernes vilje, der over små 450 sider giver ordet til ikke blot Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jönsson og Kim Larsen – henholdsvis guitarist, trommeslager, bassist og sanger i gruppen – men også til et ordentligt udsnit af dem, som på den ene eller den anden måde var i berøring med fænomenet. Det vil sige koner, kærester, producere, managere, roadier, lydmænd, samarbejdspartnere, pladeselskabsfolk, kolleger, venner og bekendte.

Det er lykkedes bogens to redaktører, Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaard, at væve et tæppe af stemmer sammen til et værk, der er lige så medrivende og underholdende som dets emne. For selvom musikken, såvel sangene som indspilningerne af samme, naturligvis er det helt centrale i fortællingen, så bestod Gasolin’ af fire så stærke personligheder, at langt de fleste danskere i gruppens storhedstid var på fornavn med dem. De er alle forrygende fortællere, mænd med deres meningers mod, og indimellem tages bladet fra munden i en sådan grad, at det gibber i læseren.