Der går tilsyneladende aldrig inflation i Tove Jansson. Mumi-bøgerne er for længst blevet klassikere i børnelitteraturen, hendes ofte oversete voksenbøger, såsom Sommerbogen og Den ærlige bedrager, har over de sidste ti år fået en renæssance både i Danmark og udenlands, og selv hendes malerier er eftertragtede samlerobjekter. Dertil kommer alle de sekundære produkter: mumikrus, mumifilm, mumibamser og mumiforlystelsesparker i både Finland og Japan; i 2020 blev der endda lavet en spillefilm over Tove Janssons liv.

Nu har forlaget Turbine udsendt en oversættelse af Johanna Venhos Efterårsbogen – en roman om Tove Jansson, der udkom på finsk i 2021. Jeg må indrømme, at jeg begyndte at læse den med en vis skepsis, for er der ikke et eller andet upassende ved at gøre sit litterære forbillede til en hovedperson i sin egen roman? Ville det ikke have været mere ærligt at skrive et essay eller en anden slags nonfiktion? Og er bogen kun blevet trykt på dansk, fordi alt med Tove Jansson er den rene pengemaskine?