Bøger

Anmeldelse: Hemmelighedsbærer. Forfattere har altid haft et godt øje til grænseoverskridende ondskab, og Simon Pasternak er ingen undtagelse.

Så begyndte dyrene at skrige som mennesker

krot

Det onde, grænseoverskridende, sjælsrystende og makabre er kendetegnende for Simon Pasternaks romaner, både Dødszoner (2013) om tyske nazisters vold og hærgen i Belarus og de kriminalromaner, han har skrevet sammen med Christian Dorph.

Derfor – antager jeg – hyrede Weekendavisen ham i 2018 til at rapportere fra retssagen mod Peter Madsen, der i sin ubåd havde dræbt og parteret journalisten Kim Wall, og i sin første reportage beskrev Simon Pasternak sig selv som en forfatter, der »leder efter voldsomme karakterer i zonen mellem det normale og det monstrøse«. Og videre: »Jeg leder efter det spektakulære, det kulørte, det ekstreme, den attraktive arena, en plotstyret maskine for fortællebegæret og rædslen.«

krot
Klaus Rothstein
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.
krot@weekendavisen.dk