Da jeg går ind i retssal 60 på den anden retsdag tre uger efter »Anklagemyndigheden mod Peter Langkjær Madsen« begyndte, har jeg taget en beslutning: Jeg vil bide skammen i mig, æde væmmelsen ved min voyeurisme, hele cirkusset og bare observere manden. Jeg vil ikke forvise Raket Madsen til en zoo for monstre, men spænde pandelampen på og dykke ned i det moralske ingenmandsland, hvor det menneskelige møder det monstrøse. Jeg vil gå ned i hans mentale undervandsbåd, opmåle afstanden mellem det, han måske har gjort, og det han er, se om han er et spejl eller bare en gåde.

I løbet af de næste tre uger skal hele sagen om Kim Walls død dokumenteres, alle koster fra harddiske med snuff-film og spidningspornografi til save og skruetrækkere forelægges for retten, vi skal rundt i ubåden for præcis at forstå, hvad der skete mellem den 10. og 11. august 2017. Peter Madsen og 37 andre vidner skal afhøres: bekendte, elskerinder, forbipasserende, Kim Walls kæreste og forældre, ubåds- og dieselmotoreksperter, retsmedicinere og psykiatere, inden anklageren og forsvareren på de to sidste retsdage skal procedere, og dommen afsiges i slutningen af april.