Interview. »Man gifter sig og får børn. Man betragter både livet som et resultat af skæbne og frihed. Da jeg blev skilt, indså jeg, at romangenren har det samme problem.« Rachel Cusk om sandhed, objektivitet og løgne.
Romanreformatoren
LONDON – En af de første ting, man lærer, når man studerer antropologi, er, at man ikke er den eneste, der betragter. De mennesker, man »studerer«, stirrer tilbage. Det samme gælder, når man interviewer forfattere – selvom begge parter som regel er høflige og lader, som om de ikke er bevidste om situationens iscenesatte karakter. På den måde minder det om den klassiske kontrakt, som romanforfatteren indgår med sin læser, og som den engelske forfatter Rachel Cusk nu har besluttet at bryde med.
I hendes trilogi, som består af romanerne Omrids, Transit og Kudos, følger man forfatteren Faye i perioden efter hendes skilsmisse. Hun rejser til Grækenland for at undervise i creative writing, renoverer en lejlighed i London, deltager i nogle litteraturfestivaler og bliver interviewet af selvoptagede journalister. Men trilogien gør hverken brug af plot eller karakter, som ellers er faste bestanddele i romanens husholdningsinventar. I stedet består bøgerne af Fayes beretninger om dem, hun møder, og de historier, de fortæller hende om sig selv. Faye træder aldrig i karakter. Hendes omrids anes kun som en kontrast.
Del:
