I Rusland har én mand næsten altid siddet tungt på magten. Først som fyrste, så zar, kejser og generalsekretær – og nu er tiden blevet moden til præsidenter. Nærmest som ved en naturlov er den ene halvskaldede mand blevet skiftet ud med den anden, og ve den, der forsøger at gå imod strømmen af russiske autokrater.

Resultatet er næsten med garanti altid det samme: Død, smerte og et retsligt efterspil, der er så åbenlyst obstrueret, at man nogle gange undrer sig over, at magthaverne overhovedet gør sig umage.