Når man lander i Københavns Lufthavn, bliver man mødt af en karakteristisk duft. På vej ud til metroen går man forbi mindst to, nogle gange tre pølsevogne, der spreder deres umiskendelige, sødlige, nogle vil sige lidt kvælende aroma. Selv med lukkede øjne ville man ikke være i tvivl om, at nu var man hjemme – i Danmark.

Noget lignende gør sig gældende i den danske kulturverden. I sidste uge læste jeg om Kulturministeriets glædelige initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der blandt andet skal kigge på »vilkårene for dansk litteratur i udlandet« og »få danske forfattere ud over rampen internationalt og gøre dansk litteratur til en eksportsucces«.