Syndflod. Peder Frederik Jensen skildrer indlevende en overlevelseskamp i det Danmark, De ikke kender: et geografisk og menneskeligt kuldelandskab.
Pligt og krop
Som meget ung mand var jeg redaktør i Gyldendals redaktion for børnelitteratur. En af de bøger, jeg arbejdede med, var af billedbogskunstneren Svend Otto S. (af kunstneriske årsager havde han som ung beholdt S, men smidt ørensen ud). Svend Otto, der var født i 1916, fortalte, at han som barn hørte mange historier om den enorme flodbølge, der ramte det sydlige Danmark den 13. november 1872, og nu havde han været på Lolland for at samle materiale og ideer til en billedbog.
Dengang, for godt og vel halvandet hundrede år siden, slog naturkatastrofen hele landsbyer til pindebrænde og skyllede livet ud af folk og fæ, cirka 250 mennesker omkom. Og siden jeg læste Svend Ottos billedbog Stormfloden, har jeg altid tænkt på den rædselsnat, når der har været forhøjet vandstand ved lavtliggende kyster.
Del: