Muligt. En ambitiøs gennemgang af verdenshistorien mærkeliggør nutidens kapitalisme, ulighed og undertrykkelse.
Palæolitisk politik
Jeg har opdaget, at jeg har et motto: Historien gør nutiden mærkelig. Med det mener jeg, at historieskrivning, når den er bedst, kan afsløre, at alt det, vi normalt tager for givet – fra kønsroller til nationalstater, madvaner til trafikregler – kunne være anderledes, fordi det har været anderledes i andre perioder og samfund.
Historieskrivning, der skildrer fortiden som én lang kæde af nødvendige konsekvenser, der førte til den verden, vi kender i dag, er for mig både kedelig og misvisende. Historien, som jeg kender den, er et enormt væv af utilsigtede følger, forandringer og mangeartede samfundsformer. Fortiden er et skatkammer af forskellighed, en påmindelse om, at vores måde at gøre tingene på ikke er den eneste måde at gøre tingene på.
Del: