Overset barnlighed

Det er et helt fjollet raseri rettet mod, jeg ved ikke helt hvad eller hvem. Med stor, koncentreret succes hos min målgruppe sidder jeg og godnatlæser andet bind af Christina Hesselholdts og Tine Modeweg-Hansens billedbogstrilogi om prinsessen og drengen, Prinsessen i sommerhuset, 2001, som på samme tid er det mest sublimt fjollede og grumme (første og tredje bind er Prinsessen på sandslottet, 1998, og Prinsessen og de halve slotte, 2006 – skriv venligst titlerne ned). Den lillebitte prinsesse er blevet inviteret ind i sommerhuset af drengen, som lader hendes søheste overnatte i guldfiskens vandskål:

»‘Han kan ikke lide vand,’ siger prinsessen./ ‘Er han så en rigtig søhest?’, spørger drengen./ ‘Nej han er en forkert søhest,’ siger prinsessen, ‘men han er rar, se der.’ Drengen kigger ned i skålen og ser, at den dovne søhest har inviteret den bange guldfisk op på madrassen og er ved at lave kaffe. Alle de andre søheste kigger på guldfisken og slikker sig om munden.«