I udbrud. Laurbærrene er ikke tænkt som en flidspræmie for et i forvejen godt bogsalg, men sådan er de blevet.
Opmuntring
I sidste uge modtog Stine Pilgaard boghandlerprisen De Gyldne Laurbær ved en fest, der nok kan konkurrere om titlen som den største lovestorm i prisens historie. Og ikke et ondt ord om det. At alle elsker forfatteren og hendes fine finurlighed, er helt i sin orden, for selvom hun langtfra er Danmarks bedste romanforfatter, er Stine Pilgaard utvivlsomt landets bedste litterære sangtekstforfatter (altså af de nulevende), alene bevist af den litterært labre kærlighedssang »Fortabt er jeg stadig«, der indgår i den monsterbestsælgende vinderroman Meter i sekundet og fluks er blevet fast repertoireinventar på alle højskoler i fællessangslandet.
Hvad der imidlertid er til at gå i frustrationsudbrud over, er myten om, at De Gyldne Laurbær er landets fineste litterære pris. Det er den ikke. Den er boghandlernes bekræftelse på en bestseller, som de gerne vil sælge endnu flere eksemplarer af. De seneste 20 år er prisen således gået til Jakob Ejersbo, Jette Kaarsbøl, Christian Jungersen, Morten Ramsland, Knud Romer, Jens Smærup Sørensen, Hanne-Vibeke Holst, Ida Jessen, Jussi Adler-Olsen, Helle Helle, Kim Leine, Anne-Cathrine Riebnitzsky, Sara Blædel, Jesper Stein, Merete Pryds Helle, Jesper Wung-Sung, Leonora Christina Skov, Sara Omar og altså Stine Pilgaard, der alle har haft betragtelige bogsalg bag sig.
Del: