Indhentet. Med et par krumspring kan jeg forbinde mig med en aldrende adelsmand fra 1500-tallet – hurra!
Nyrestensessayisten
Hvor var det dog en plage at være i live i 1580erne! Beviset: Michel de Montaigne, der i en alder af 55 betragter sig selv, rigdom og adelsstatus til trods, som affældig, udtørret og »på vej ud«. Det er lykkedes ham ikke at blive smittet med pest, men han døjer til gengæld med nyresten, tisser blod og »skælver af glæde« de få dage, han ikke har ondt. Liderlig bliver han ikke rigtig længere, men det er godt det samme, da han alligevel er impotent og hans kønsorganer »til at skamme sig over«, ifølge hans egen vurdering.
I 1592 skulle han dø af en bakteriel infektion, formentlig kvalt af hævelse og betændelse i svælget; inden da var fem af hans seks børn døde som små. Den franske adelsmands pinagtige forfald er nådesløst, livets slutning lurer bag ethvert feberanfald, enhver rift i fingeren, og Montaigne får alle detaljerne med i sine Essays.
Del: