Mesmerisme [ˈmεsmʌˈismə] Ordet mesmerisme findes næsten ikke på dansk, man skal til Dansk Fremmedordbog for at søge dets forklaring. Det hedder her, at mesmerisme er »læren om 'dyrisk magnetisme' som helbredelsesmiddel«, og det bliver man jo knap klogere af.

Den dyriske magnetisme er fundet af østrigeren Franz Anton Mesmer, som levede fra 1734 til 1815. Mesmer havde først forsøgt sig med teologien, men endte inden for lægegerningen, hvor han mente at have opdaget eksistensen af en særlig magnetisme i menneskekroppen, som stod i forbindelse med planeterne.