Tænk, at realistiske hverdagsfortællinger, som kun vil bore i smålige, grimme følelser, kan være så fine, lette læseoplevelser. Jeg stjal mig hele tiden hen for at læse lidt mere om de ambivalent barnløse, søskende-jaloux, utro, forladte, vægelsindede hovedpersoner i norske Marie Auberts to værker, lydhørt og kontrolleret oversat til dansk af forfatteren Thomas Korsgaard.

Må jeg komme med dig hjem er en samling med ni noveller, Voksne mennesker er en kort roman. De er, stemningsmæssigt og motivisk, to alen af ét stykke: Det er ondt-i-maven-prosa, men fint og afdæmpet fortalt. Novellerne holder sig inden for det genkendelige, men samtidig kvalmt fremmedgjorte følelsesregister: En nyskilt, stresset far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde kan ikke give slip på sin veninde og den symbiose, de har haft sammen, efter at veninden er flyttet sammen med sin kæreste. Et par besøger et børnehjem for at adoptere en lille dreng, mens manden skjuler, at han er begyndt at fortryde: