Fejring. Ny Ib Spang Olsen-opsamling viser hans ekvilibristiske streg og ustyrlige fortælleglæde. Men forlagsarbejdet kunne være bedre.
Lygtemand og lokomotivfører
Tog tiltrækker mange børn og spiller en betydelig rolle i legetøj og litteratur. Enhver børnebibliotekar kender til efterspørgslen og behovet for løbende fornyelse af bestanden inden for jernbanelitteratur.
To danske billedbøger er ikoniske, nemlig Harald H. Lund og Arne Ungermanns Toget: Den Sjove Bog (1936) og Ib Spang Olsens Det lille lokomotiv (1954). Begge spejler børns fascination af imposante maskiner og nærer drømmen om at blive ført gennem smukke landskaber til ukendte destinationer. Hvor Lund og Ungermann formidler togets fart og voldsomhed gennem en ekspressiv æstetik, har Ib Spang Olsen (1921-2012) en langt mere smilende attitude. Spang Olsens stil er en karakteristisk løs og vildtflyvende streg, som med et anstrøg af satire bringer liv og bevægelse ind i billederne.
Del: