At skrive en bog er hårdt arbejde. I The New Yorkers kulturpodcast Critics at Large fortalte vært Vinson Cunningham for nylig, at han er ved at færdiggøre en bog, og at den opgave får én til at »forbande den dag, du blev født, og de mennesker, der er ansvarlige for det«. Men måske ikke meget længere.

Iværksætter og samfundsdebattør Martin Thorborg har også netop færdiggjort en bog med titlen Hvad man ikke har i hovedet... Det var det værk, der i sidste uges Debatten – hvis emne var inspireret af Andrea Hejlskovs essay om kunst og AI her i avisen – udløste årets heftigste tv-skænderi mellem forfatteren og kulturminister Zenia Stampe.