Langt fra Mumidalen

Omslaget snyder: et romantisk, blæktegnet stilleben med vinflaske og rød rose på en sartgrøn baggrund, som flugter med yndigt rosa endesider. Designet foregøgler – sammen med titlen Dukkehuset – en pastelvenlig nuttethed, som stemningen i novellerne straks punkterer.

I titelnovellen »Dukkehuset« møder vi to ældre mænd, som lever sammen. Den ene, Alexander, er pensioneret »tapetserer af den gamle skole«. Han har levet i en forfinet verden af »håndskårne ornamenter« og »vanskelige polstringer«. Da han går på pension og går hjemme med praktiske Erik, bliver han besat af at konstruere et dukkehus, et drømmehus, alt i perfekt miniature, og det lyder kært, men snart er dukkehuset ved at æde lejligheden op indefra, Alexander er forsvundet ind i arbejdet, og Erik begynder at få mord i øjnene. Det lyder til gengæld kulørt, men novellen er holdt i en kølig tone, hvor uroen føles ægte.