TEGUCIGALPA, HONDURAS – Da jeg landede i Tegucigalpa første gang, læste jeg Ryszard Kapuścińskis Fodboldkrigen (1990) på spansk i flyveren på vej ind over bjergene. Den handler om en 100 timer lang krig mellem El Salvador og Honduras i 1969, som den kreative polske journalist i vanlig stil omdøbte til Fodboldkrigen, fordi en fodboldkamp var en af dens udløsende faktorer. »Små lande i den tredje verden vækker kun levende interesse, når de udgyder blod. Det er en trist sandhed, men sådan er det,« skrev han i sin flotte nøgterne stil, som fascinerede mig – langt mere end blod og soldater nogensinde har gjort.

Jeg var 23 og havde aldrig rapporteret noget sted fra før. Jeg håbede at aflure Kapuściński nogle tricks og forstå Honduras, hvor jeg ikke var landet midt i en krig, men dog i efterspillet af et militærkup. Jeg fik ikke noget i nogen avis fra den tur – det lykkedes først to måneder senere fra jordskælvet i Haiti – men når nu jeg genlæser nogle af de noter fra turen, som min gode ven Jeppe Carstensen bragte på sin blog, kan jeg godt få øje på afsmitningen fra Kapuściński: