Rygrad. Smædedigte mod Stalin og længsel efter verdenskultur. 2022 er desværre et godt tidspunkt at genopdage Osip Mandelstams poesi.
Kakerlakøjne smiler og griner
Timingen er grum, men rammende. For knap en måned siden modtog jeg mit anmeldereksemplar af Jon Kysts nyoversættelse af Osip Mandelstams udvalgte digte, og i mellemtiden er Vesten vågnet brat fra en fredelig drøm. Ude af stand til at smække kassen med gasmilliarder i griber vi i afmagt efter alle andre tænkelige pressionsmidler. Universiteterne »opfordres kraftigt« til at droppe forskningssamarbejde med russere, og i kulturlivet aflyser man opsætninger af russiske klassikere og lukker vilkårligt ned for udstillinger og optrædener med russiske kunstnere, uanset deres sindelag og forhold til despoten.
Heldigvis kan man ikke aflyse en allerede udgivet oversættelse. Men at læse Mandelstams digte føles uigenkaldeligt anderledes i tidlig marts 2022, end det gjorde i tidlig februar 2022.
Del: