I rædslens fangarme

Den ultimative, romantiske forfatterskæbne er at leve som en ukendt fiasko, men tilbringe døden i den litterære kanons hellige haller. Litteraturhistorien er rig på eksempler. Franz Kafka (1883-1924) levede en obskur tilværelse, men fik et efterliv blandt litteraturens største. Edgar Allen Poe (1809-1849) havde et kort og trist liv uden nævneværdige succeser, men blev en af sin generations mest indflydelsesrige amerikanske forfattere – efter sin død.

Howard Phillips Lovecraft (1890-1937), bedre kendt som H.P. Lovecraft, hører til i samme selskab. Han var overset, mens han var i live, og afskrevet som en dårlig skribent af de få kritikere i sin samtid, der fik læst ham. Hans forfatterskab var henvist til de amerikanske »pulp«-magasiner, der dengang blev anset som kanaler for tidens mest underlødige genrelitteratur – primært horror og science fiction. Her havde han en mindre, dedikeret fanskare. Men nogen kommerciel eller kritisk succes oplevede han aldrig. Da han døde fattig og ensom af kræft i en alder af blot 47 år, var det i den bitre erkendelse, at han havde fejlet som forfatter.