Vig bort. Ny pamflet tager igen hans sataniske majestæt seriøst.
Hvem fanden er Djævelen egentlig?
Djævelen har fået dårlig presse i dansk kristendom de seneste århundreder.
Mens han på Luthers tid var en akut levende og truende realitet, som luskede omkring i bybilledet og stod for ødelæggelse og fordærv overalt i samfundet, så blev han mindre populær i løbet af 1700-tallet. I Holland var der allerede omkring år 1700 folk, der forsøgte at omfortolke ham til et blot symbol på menneskelig ondskab, og herhjemme kunne man sidst på århundredet spøge med ham. De seneste mange år synes de fleste teologer at have relegeret ham til en perifer bifigur i det bibelske panteon.
Del: