Hjertet er ikke andet end en muskel

Niels Stensen – også kendt som Nicolaus Stenonius eller bare Steno – er uden tvivl en af de største danske videnskabsmænd. I en kort periode i 1660erne bragte han anatomien et kæmpeskridt fremad – og kort efter grundlagde han nærmest ene mand geologien og krystallografien.

Stensens liv og værk har været udforsket i mange år, men nu fremlægger den danske børnelæge og medicinhistoriker Jesper Brandt Andersen en enorm afhandling om hans naturvidenskab, muliggjort af at det meste af hans latinske værk nu er oversat til dansk og engelsk. Metoden er biografisk, vi følger Stensens opvækst i København, hans uddannelse ved universitetet, hvor han påvirkes af den stærke videnskabelige linje, der tegnes af Ole Worm, Ole Borch og brødrene Rasmus og Thomas Bartholin midt i 1600-tallet. De udgør den danske gren af den videnskabelige revolution med en insisteren, inspireret af Tycho Brahe, på empirisk udforskning af verden snarere end tillid til den overleverede antikke viden. Især Thomas Bartholin – som Brandt tidligere har biograferet – spiller en kæmperolle, også under det meste af Stensens karriere i udlandet, hvor han løbende står i kontakt med ham og gør alt for at støtte »vor Stensen«. Her vender Brandt sig imod en lang tradition for at gøre Bartholin skyldig i, at Stensen aldrig blev professor i København.