Hit Me Baby One More Time

Det er første skoledag i børnehaveklassen, især for fortælleren, den nyansatte Liv, der nervøst begynder sit første voksenjob:

»Børnene har skoletasker med LEGO-figurer på og penalhuse med navn på hver eneste blyant. Nogle børn mangler tænder. De ligner små hjemløse alkoholikere med pæn hud. Lokalet lugter sødt og lidt hengemt som frugt, der er begyndt at gære.« Det er upassende, men man ser det tydeligt for sig, kontrasten mellem hjemløse tænder og skær, blød barnehud, og det sprittede går igen i den gærede frugtlugt. Skriften er præcist billedskabende, det er sjovt og småt ildevarslende, og sådan er bogen i det hele taget. Ringo skriver i en direkte, naturlig prosa, som ikke bliver flad i sin almindelighed, men læser sig selv, let og levende.