Henrettet. Skarpretterens medhjælper løftede det afhuggede hoved ved ørerne og viste det frem mod verdenshjørnerne, adelige blev hugget med sværd, mens tyve og ulve hang side om side i galgerne. Dødsstraffen var engang en selvfølgelig del af det danske samfund.

Historiens genfærd

Niels H. Kragh-Nielsen: Straffet på livet. Henrettelser i Danmark 1537-1892. 612 sider, ill., storformat. 399,95 kr. Gads Forlag. Hans Gregersen: Det sidste skridt. Danske dødsdomme gennem 500 år. 304 sider, ill., storformat. 299,95 kr. Turbine.

Der er atter ulve i de danske skove, og på de skærme, som viser nyheder, kan man se mænd posere med afhuggede hoveder og blodige sværd; man kan tilmed finde levende billeder af halshugninger. Disse drab på gidsler fortjener ikke navn af henrettelser; de er – med Niels H. Kragh-Nielsens ord – »mord udført med koldt overlæg, uden ret og retfærdighed«. Men måske er det alligevel på grund af disse grufulde genkomster, at der netop nu udkommer hele to tykke bøger om dødsstraf og henrettelser i danmarkshistorien. I hvert fald er det påfaldende.

anne.m.knudsen
(1948-2022) var chefredaktør og administrerende direktør frem til 1. januar 2017. Med en baggrund som antropolog, dr. phil., forsker og universitetslærer, har Anne gennem mange år dels formidlet aktuel akademisk viden om historie, kultur og forskning i artikler og anmeldelser, dels kommenteret politiske begivenheder på den danske og internationale scene, ikke mindst i avisens ledere. Anne har tidligere været kronikredaktør på Politiken og programvært på Deadline på DR2. Hun har udgivet bøger og artikler på 13 sprog om europæisk kultur og antropologisk teori, og bl.a. skrevet Her går det godt, send flere penge (1996), Kulturelle Verdener (m. Lisanne Wilken, 1993), Hjem til Europa 1945-91 (m. Jan Ifversen, 1992) og En Ø i Historien (disputats, 1989). Anne har i årenes løb modtaget en række priser; senest modtog hun i 2008 Modersmål-Prisen.