PARIS – Mandag den 20. februar 1933 mødes Hermann Göring og Adolf Hitler i al hemmelighed med direktørerne for Tysklands største og mest indflydelsesrige virksomheder: Krupp, Opel, Agfa, Allianz, BASF, Bayer, I.G. Farben, Siemens og Telefunken – de er der alle sammen. Målet med det tophemmelige møde er at sikre sig erhvervspingernes økonomiske opbakning til nazisterne forud for det kommende Rigsdagsvalg. Selv om ingen af direktørerne er nazister, lader de sig alle besnære af Hitlers løfter om at knuse kommunisterne, styrke ejendomsretten, opløse fagforeningerne og sikre stabiliteten og økonomien, hvis han vinder valget. Udsigten til fulde ordrebøger er nok til, at de overdænger nazistpartiet med ødsle checks.

Det skæbnesvangre møde indleder den franske forfatter Éric Vuillards kompakte roman Dagsordenen, der modbeviser den fasttømrede franske forventning om, at et nyt værks volumen står i direkte forhold til dets mulighed for hædrende omtale: For den kun 144 sider lange roman vandt Vuillard i 2017 Frankrigs mest prestigiøse litterære æresbevisning, Goncourt-prisen, som vanligvis går til gedigne moppedrenge. Lige så opsigtsvækkende var det imidlertid, at prisen for første gang gik til en historisk faktuel skildring og ikke til en skønlitterær roman i klassisk forstand.