Et tankeeksperiment anstilles i Alex Vanopslaghs bog om den liberale genkomst. Læseren bedes forestille sig, at et tv-hold med skjult kamera afslører elendige tilstande på et aarhusiansk plejehjem, hvor personalet ignorerer en dement kvindes smerter, bagtaler hende og forhindrer hende i at komme på toilettet gennem mange timer.

Det var, hvad der skete sommeren 2020, hvor TV 2 gjorde den elendige pasning af den stærkt plejekrævende ældre kvinde Else til et landspolitisk andragende.