Krimi. Grønland er fuldt af hemmeligheder. I den tredje Sika Haslund-krimi har den modvillige detektiv svært ved at fatte, hvor dybt de ligger.
Frontlinjeland
Nina von Staffeldt: Skibet fra Isfjorden. 327 sider. 299 kr. Milik.
I nutidens Grønland lander flyvemaskiner udefra stadig, hvor amerikanerne lagde deres luftbaser under Anden Verdenskrig. De fleste mennesker har glemt, hvad amerikanerne egentlig foretog sig der ud over at forsyne grønlænderne med nødvendighedsartikler, mens danskerne var spærret inde i det fjerne, besatte Europa. Men tyskerne holdt sig ikke inden for Europas grænser; masser af krigsskibe stod ud fra de tyske havne, og tyskerne etablerede radiostationer og lytteposter i Grønland, som de allierede fandt og nedkæmpede. Søkrigen i Nordatlanten er – som så mange andre søkrige – betydeligt mindre i den folkelige erindring, end den var i virkeligheden. Og det er netop her, Nina von Staffeldt tager sit udgangspunkt i Skibet fra Isfjorden, den tredje i serien om amatørdetektiven Sika Haslund i Grønland.
Del:
