Interview. »Hvorfor skrev jeg ikke om noget mildere, noget mere bekvemt, noget mindre sygt?« Sara Stridsberg om sin seneste roman, der åbner med et kvindemord af den mest bestialske slags.
Fra verdens underside
Stockholm – I 1848 formulerede Edgar Allan Poe opskriften på, hvordan man skriver et stykke vellykket, relevant og salgbart litteratur, der igangsætter »følelsesmæssig bevægelse og effekt« i læseren. Det bør være kort og koncist, analytisk fremfor spontant, og man bør som forfatter huske på, at »en ung kvindes død utvivlsomt er det mest poetiske tema i verden«, lød det i essayet »Kompositionens filosofi«.
Poes litterære ideal er naturligvis en opfindelse, der tilhører det 19. århundrede og en mand, der mistede både sin mor, plejemor og hustru i en tidlig alder. For Poe var den døde kvinde ikke bare et poetisk tema, men altså et eksistentielt vilkår. For det 21. århundredes kulturindustri er den døde kvinde ikke bare et litterært ideal, men en decideret besættelse. Det vrimler med døde, misbrugte og lemlæstede kvindekroppe i kriminalserierne, i kriminalromanerne, i de dokumentariske true crime-produktioner og på nyhedsfladen som sådan.
Del:
