Tre minutter, inklusive et styrtebad.« Sådan lød den uofficielle og forbløffende korte kronometriske devise for præsident Jacques Chiracs forhold til sine talrige elskerinder.

Den høje og altid smilende statsmand var nemlig en berygtet charmør, en såkaldt homme à femmes, en damernes mand, som man eufemistisk sagde dengang om vellystige herrer. Og det i en sådan grad, at han under præsidentvalgkampen i 1995 havde arrangeret, at der over hans kampagnekontor blev indrettet et særligt værelse, hvor han kunne »tage imod« sine hyppige kvindelige besøgende. Hans chauffør har siden afsløret, at der blandt hans gæster var såvel »de faste«, »de pludselige indskydelser« og »les amuse-bouches« – småretterne – såvel kvindelige ministre, deputerede og medlemmer af det bedre borgerskab som helt tilfældige kvinder, der gav efter for kandidat »Chichis« tilnærmelser.