Kommentar. Raceombytning breder sig i film og serier og opdaterer fortiden og litteraturen. Det er ikke uden dilemmaer.
Fortiden som fantasy
Nogle ahaoplevelser indvarsler nye tider, og for nylig fik jeg en af slagsen. Det var i tv-serien Bridgerton, der foregår i England i begyndelsen af 1800-tallet. Her bliver en række unge piger, som skal debutere i selskabslivet, præsenteret for den engelske dronning, og hun er sort. Serien har helt bevidst blandet racerne.
Som historiker er det svært at sluge, selvom jeg godt ved, at Bridgerton er fiktion. Emnet kræver listesko, så jeg spurgte forsigtigt mine bekendte, hvad de syntes. Det var helt i orden, mente de – at skuespillere af alle racer får mulighed for at få roller i film og serier, der foregår i perioder, hvor hvide mennesker indtog scenen.
Del: