Anmeldelse: Humbabas hoved. Ingrid Nymo demonstrerer lige op i vores vidtåbne fjæs, at det for et ægte talent stadig er muligt at skrive poesi, der er sydende sindsudvidende brandoriginal.
Fed for sin egen skyld
Ah, det er en lise – som min søde, men strengt prosaiske mor hed – midt i disse dumme, dumme tider, hvor jeg selv og hvem som helst, idioter som ikkeidioter, kappes om at fortolke den samme hyst klodsede, hult højreorienterede digtbog i laser, at anmelde rigtig poesi!
Poesi, der er fed for sin egen skyld, talentfuldt sprudlende af glæde over at bruge sproget, herunder ikke mindst billedsproget, til skønt at løfte og diverterende komplicere eksistensen – men også lige noget 3.000 år gammel mytologi.
Del:
