Kapitalisme. Det er en myte, at det selvorganiserede danske landbrug var rygraden i dannelsen af det moderne, velstående Danmark.

Fantasier om bondelandet

Kendere af dansk andelsbevægelses glorværdige epoke har hørt om landsbyen Hjedding mellem Tarm og Varde. I Hjedding åbnedes i 1882 Danmarks første andelsmejeri, og herfra spredte de danske bønders særlige selvorganiserede foretagsomhed sig ud over det ganske land med epidemisk styrke. Hvert sogn fik sit mejeri, allerede efter ti år havde antallet passeret 1000.

Men der er en anden historie om pionermejeriet i Hjedding, knap så glorværdig, knap så kendt. Andelsmejerierne var små, andelshavernes sparsommelighed større end deres indsigt i betydningen af hygiejne, hyppigt havde de dårlig udluftning og lergulve, som villigt tog imod spildte mælkerester. Få måneder efter etableringen af Hjedding-mejeriet gik det galt, der udbrød en lokal tyfusepidemi, som kostede sygdom og død i lokalområdet. Flere andre andelsmejerier fik samme problem, og i 1888 gennemførte Højre­regeringen en epidemilovgivning, som også var svar på udlandets skrappere veterinærkrav.

ahis
(f. 1958), politisk redaktør, forfatter. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Roskilde Tidende, Socialistisk Weekend, Land og Folk, A-pressen, Weekendavisen siden 1998. Har skrevet Æresretten (2003), Forræderens dagbog (2005), Idealisten (2008), Klassekammeraten (2010) og Den kætterske socialdemokrat (2018).