Indsat. Nyt, vellykket værk afdækker den dramatiske historie om indespærringen af mere end 8.000 mennesker i de tyske lejre i Horserød og Frøslev under Besættelsen.

Fangelejre deluxe

Da den tyske besættelsesmagt forlod deres danske fanger og Frøslevlejren i maj 1945, foregik det i skærende kontrast til forløbet ved andre lejre i det besatte Europa. Mange steder slettede gerningsmændene systematisk sporene af deres forbrydelser ved at brænde arkiver og destruere fysiske installationer. Nogle steder gravede man de myrdede fanger op for at kremere deres lig på store bål for at skjule drabsprocessens uhyrlige omfang. I Frøslev var alt dog ved det gamle på befrielsesmorgenen 5. maj 1945. Forhandlingen med den tyske kommandant forløb roligt, og dagen efter forlod de sidste vagter lejren uden episoder.

Og mindst lige så vigtigt: De efterlod også et urørt materiale om lejrens drift, der i dag udgør det formodentlig mest intakte arkiv fra det mægtige tyske lejrsystem. Disse stort set uudforskede papirer udgør det primære grundlag for historikeren Henrik Skov Kristensens omfattende værk om besættelsesmagtens lejre i Danmark: Horserød og Frøslev.

Andre læser også