Vidnesbyrd. 75 år er gået, men bornholmerne har ikke glemt, at de blev glemt. Ny bog giver ordet til de sidste øjenvidner og fortæller om bombardementerne og en russisk tilstedeværelse, der trak ud.
Bornholms bitre befrielse
Befrielsen på Bornholm forløb meget anderledes end i det øvrige Danmark. Det fremgår tydeligt af Inge Drews erindringer. Hun var 17 år i maj 1945 og husker, hvordan de i radioen kunne høre reportager om de jubelscener, der udspandt sig i det øvrige land. Selv stod hun med sin mor og søster på en altan i deres hjem uden for Nexø. Her kunne de grædende bevidne, at sovjetiske fly kastede bomber over byen, og se de sorte røgfaner stige til vejrs. »Vi blev totalt svigtet af Danmark,« konkluderede hun som et repræsentativt eksempel på den bitterhed, som mange bornholmere, der levede under krigen, stadig føler den dag i dag.
I denne uge er det 75 år siden, de sidste russiske soldater forlod klippeøen, og det markeres med en bog baseret på en række vidners oplevelser i den umiddelbare efterkrigstid, forfattet af journalist Thomas Kofoed Poulsen. Russertiden er dog ikke kun gengivelsen af en stribe beretninger, men i lige så høj grad en bog om historiebrug og erindringskultur med udgangspunkt i en kompliceret fortid.
Del:
