Blodsport. Paul Auster er den seneste amerikanske forfatter, der leder efter årsagen til landets mange masseskyderier.
Et tomt felt i kosmos

Illustration: Timo Lenzen Timo Lenzen
En dansesal i en forstad til Los Angeles. En planteskole syd for San Francisco. En tankstation i Oakland.
Da Californien i sidste uge blev ramt af tre masseskyderier på to dage, begyndte amerikanerne som sædvanlig at lede efter mønstre og mening i de tragiske hændelser. Hvad betød det, at gerningsmændene bag to af skyderierne var asiater? Eller at de var oppe i årene, henholdsvis 66 og 72 år? Hvad fik den ene mand til at vende tilbage til en dansesal, hvor han tilsyneladende ikke havde sat en fod i fem år, for at myrde de andre pensionister med en lyddæmpet maskinpistol?
Del: