En ny bog baseret i forskningsmiljøet omkring Center for Grundtvigforskning i Aarhus lancerer nu en håndfuld nye fortolkninger og analyser af den gamle skjald og nationalist. Den bærer titlen Den store mand, men som det fremgår af indledningen, er det en ironisk titel, der med lang ildrager henviser til 1800-tallets forestillinger om, at historiske fremskridt skabes af store mænd – sådan som også Grundtvig selv antog. Indledningen ved også meget vel, at der er mange forskellige Grundtviger, og at han med sin centrale plads i dansk kultur bliver taget til indtægt for mangt og meget og lidt af hvert. Alligevel er bogens bidrag så forskellige, at flere af dem uden videre skriver videre på »stor mand«-fortolkningen.

Nogle af de tyndere bidrag forsøger at aktualisere Grundtvig ganske hårdhændet. Sophie Bønding vil således gå i rette med Flemming Lundgreen-Nielsen, når han hævder, at Grundtvigs forsøg på at lancere en mytopoetisk, vikingefarvet nationalforståelse mislykkedes og blev overhalet af det moderne gennembrud. Modsætningsvis peger Bønding på den fortsatte optagethed af vikinger i populærkulturen, men hun løfter ikke opgaven at sandsynliggøre, at Jim Lyngvild og de aktuelle vikinge-tv-serier i nogen forstand skulle stamme fra Grundtvig.