Retssag. Jean-Claude Arnault, også kendt som Kulturprofilen, blev mandag idømt to års ubetinget fængsel for voldtægt. Men selvom dommen fejres, mener flere, at det er tid til selvransagelse i den svenske kulturelite.

Efter dommen

Det skulle have været en festlig uge. Ugen, hvor årets modtagere af de seks nobelpriser annonceres. Men for første gang siden 1943 blev Nobelprisen i litteratur ikke uddelt denne torsdag. Det svenske Akademi, som administrerer prisen, valgte nemlig tidligere på året at udskyde uddelingen af dette års pris til næste år »i lyset af det for tiden formindskede akademi og befolkningens nuværende mangel på tillid til akademiet«, som formuleringen lød i en pressemeddelelse.

Akademiets krise begyndte i november sidste år, da den svenske avis Dagens Nyheder bragte en artikel, hvori 18 kvinder anklagede en svensk »kulturprofil«, der betragtede sig selv som »Det Svenske Akademis nittende medlem«, for seksuelle krænkelser og overgreb.

kats
(f. 1988) er kulturredaktør på Weekendavisen. Uddannet i antropologi fra Københavns Universitet og Columbia University, New York. Startede med at skrive for Atlas Magasin, og har siden 2015 gjort det på Weekendavisen, hvor hun også har redigeret sektionen Bøger. Har tidligere boet i Jerusalem, og undersøger i dag gennem kultur som prisme, hvem vi var, og hvem vi er ved at blive.