Efter et halvt århundrede i Europa blev Mario Vargas Llosa ramt af et sidste nostalgisk fædrelandsanfald og vendte hjem til Peru, hvor han døde, 89 år gammel, i april sidste år. Måske fordi »mennesket var ikke et atom (…), men havde brug for at være en del af noget større, af et fællesskab, af et fædreland, der gav ham mening og beskyttede ham«, som det lyder i hovedpersonen Toños tanker i Llosas sidste roman Jeg tilegner Dem min stilhed, der netop er udkommet på dansk.

Llosa, som i 1990 stillede op til Perus præsidentvalg for centrum-højre-koalitionen Frente Democrático (han vandt første, men tabte anden runde), gør i romanen boet op med et sidste, lidt fortvivlet forsøg på at finde hjemlandets sjæl, dets identitet. Og hvordan gør man så lige det i et land med så grusom en forhistorie?