Stanisław Lems Eden fra 1958 åbner med en sætning, der på en gang er et pragtfuldt ligefremt anslag til en science fiction-roman og en indkapsling af den polske forfatters verdenssyn: »Der var en fejl i beregningerne. De fløj ikke hen over atmosfæren, men ramte den.«

Under Den Kolde Krig, mens amerikanske science fiction-forfattere som Isaac Asimov forestillede sig vilde fuldbyrdelser af videnskabens uendelige perspektiver – fra kolonisering af Mars til storslåede galaktiske imperier – sad Lem på den anden side af jerntæppet og skrev om teknologiens og menneskets fundamentale begrænsninger.