Anmeldelse. Hos det polske science fiction-geni Stanisław Lem skildres en gruppe astronauters nødlanding på en fremmed planet som et møde med menneskets egne begrænsninger.

Det fantasiløse menneske

Stanisław Lems Eden fra 1958 åbner med en sætning, der på en gang er et pragtfuldt ligefremt anslag til en science fiction-roman og en indkapsling af den polske forfatters verdenssyn: »Der var en fejl i beregningerne. De fløj ikke hen over atmosfæren, men ramte den.«

Under Den Kolde Krig, mens amerikanske science fiction-forfattere som Isaac Asimov forestillede sig vilde fuldbyrdelser af videnskabens uendelige perspektiver – fra kolonisering af Mars til storslåede galaktiske imperier – sad Lem på den anden side af jerntæppet og skrev om teknologiens og menneskets fundamentale begrænsninger.

Andre læser også