I maj 1945 giver befrielsesbudskabet løfter om en lykkelig sommer. Modstandsmanden Svend er dog ikke begejstret. Da han kommer hjem, river han sit frihedskæmperarmbind af og smider det fra sig med en bemærkning til sin kone, Karen, om, at det hele er »noget lort«, og at samfundet ikke har forandret sig til det bedre på trods af det, man har været igennem. 

Karen ser anderledes optimistisk på tingene, for hun er – formentlig ligesom Svend selv – socialdemokrat. Takket være partiets lyse visioner om fællesskab, boliger og biler får hun genskabt sin mands tro på fremtiden. Scenen stammer fra filmen Drømmen om i morgen, der blev produceret for Socialdemokratiet i sommeren 1945.