Ukuelig. Strålende klare billeder og glade, groteske eventyr flyder som det fineste vraggods i erindringsstrømmen fra Emma Reyes’ ludfattige barndom i 1920rnes Colombia.
Den synkefri Emma Reyes
Emma Reyes: Breve fra en barndom. Oversat fra spansk efter »Memoria por correspondencia« af Liv Camilla Skjødt. 246 sider. 300 kr. Batzer & Co.
Breve fra en barndom er et mirakuløst dokument fra det stort set ukendte geni Emma Reyes’ hånd. Mirakuløst, fordi afsenderen kommer fra den dybeste fattigdom (og analfabetisme), og stoffet stammer fra den allertidligste barndom, som plejer at skjule sig for erindringen. Og fordi brevene det til trods er strålende klare, den slags litteratur der lykkeligt læser sig selv. Brevene er selv- biografiske erindringer, de er ikke fiktion, men kan måske kaldes latinamerikanske fakta: Reyes fremtryller ubesværet en for- tælling om en opvækst i Bogotás slum og i det katolske nonnekloster, som hun siden flygter fra, så scener og personer både bliver groteske og eventyrlige. Den tidlige barndom er så fattig, at det næsten bliver komisk, Emma, hendes søster Helena og en dreng, der kaldes Lusen, er biprodukter af deres mødres affærer med mænd af højere social rang – og klarer sig selv. De leger på lossepladsen og samler ind til en gryde, hvori flere familier kan spæde sammen til en portion majsgrød, der kan strækkes fra frokost til aften:
