De fem bedste bogjulegaver

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Nu kan vi snart ikke komme uden om den højtid længere. Julen står for døren, flæskestegen koster 8,95 pr. halvkilo i Netto, og De har forhåbentlig ikke indkøbt julegaverne endnu. Vi har nemlig her på avisen samlet en forrygende litterær ønskeseddel, men før vi når så langt, må jeg fortælle en kort julehistorie:

Min yngste søn, der er syv år gammel, befinder sig akkurat dér, hvor de nedskrevne tegn for sproglyde, vi kalder bogstaver, er begyndt at blive til ord, som igen kan bruges til at danne små, verdensåbnende sætninger.

I morges åbnede han vanen tro dagens låge i sin Tinka-julekalender, og ud af ham sprang pludselig et helt læst ord skrevet bag lågen på en tegnet sten: »FALKHØJ!« Han vidste, han havde ret og så lige dele forfærdet og euforisk op på mig. Som om det dér gik op for ham, hvilken Pandoras æske han lige havde åbnet. Ingen vej tilbage, den boglige begavelse er på vej, nu findes skriftsproget i verden, og dermed verden i litteraturen. Heureka!

Men vi kan ikke trække spændingen længere: Vi er nået til Bogligt begavets bud på de fem bedste julegavebøger.

1. Kærlighedssyge pikdigte

Anbefalet af Amalie Langballe

»Læber bemalet med sperm«, »udblæste boller« og en piksulten Cæsar er bare nogle af de smukt perfide elementer, man støder på i den romerske digter Catuls (cirka 85-54 f.v.t) hævn- og kærlighedspoesi, smukt perfidt oversat af Harald Voetmann i et værk blot betitlet Catul.

Midt i tidens deciderede åndsbollede diskussion om boglæseres følelser kunne man fristes til at tro, at ideen om, at man kan hænge sine nærmeste til tørre i skriften, er et relativt nyt påfund. O, hvilken fjollet tanke! Catul viser med vidunderlig-modbydelig tydelighed, at dette ikke er tilfældet.

Mange af hans digte går ud på at fortælle hans ekselskerinde, hvilken gevaldig so hun var. Lige så mange af digtene besynger – naturligvis – hans kærlighed til selvsamme elskerinde. Sådan har jo det forsmåede hjerte til alle tider været ved at briste af modsatrettede følelser. Og hvor er det skøn og menneskelig læsning, når den sårede kan skrive vulgært og pikket som Catul.

Giv den som gave til: enhver med forkærlighed for lokumspoesi af højeste karat

Catul (oversat af Harald Voetmann): Catul

2. Gennem 100 års kaos

Anbefalet af Lasse Winther Jensen

Når det kommer til julegavebøger, har jeg svært ved at se ud over min egen næsetip: Det eneste, jeg kan tænke på, er den bog, jeg helst så ligge under træet med mit eget navn på til og fra-kortet. Og i år er det Edwin Franks Stranger Than Fiction, som udkom for en måned siden.

Bogen fortæller om det 20. århundredes litteratur med afsæt i Fjodor Dostojevskijs Kældermennesket fra 1864, der ifølge Frank minder om en »sammenfejet bunke glasskår«. Herefter følger et århundrede, hvor de traditionelle grænser mellem individ, litteratur og samfund går op i limningen.

Forfatteren når omkring romaner af blandt mange andre Colette, Musil, Garcia Márquez og Naipaul, inden han slutter hos W.G. Sebalds Austerlitz i 2001. Frank arbejder til daglig som redaktør for det uomgængelige forlag New York Review Books, og Stranger Than Fiction er skrevet til et bredt publikum.

Ambitionen er at skabe en medrivende, dramatisk fortælling om det kaotiske århundredes centrale romaner a la den, musikkritikeren Alex Ross fortalte om kompositionsmusikken i sit mesterværk The Rest is Noise fra 2007. Hvis det på nogen måde lykkes, kommer bogen til at inspirere sin læser langt ind i det nye år.

Giv den som gave til: mig – eller den mest litteraturinteresserede i Deres liv

Edwin Frank: Stranger Than Fiction

3. Kønsforvirring deluxe

Anbefalet af Linea Maja Ernst

Blodbog af det schweiziske wunderkind Kim de l’Horizon er en kraftudladning, en antiroman, et portræt af en bedstemor (»en almindelig kvinde fra den lavere middelklasse i det tyvende århundrede«) og hendes kønsflydende barnebarn (for hvorfor egentlig vælge; hvorfor gå på række to og to som i børnehaven?).

Hvad er der sket med verden, siden sprog, normer og virkelighed har kunnet skride sådan på bare to generationer? Det beskæftiger bogen sig med, hverken militant eller alarmistisk, men nysgerrigt, klogt, liderligt, lingvistisk, så fuld af overskud, at man bliver genforelsket i sproget og verden undervejs. Kim de l’Horizon er den vidunderlige hofnar, der skriver om nationalistisk botanik, Goethe, Grindr-dates, hekse og traumer. Er det noget rod? Ja, gudskelov!

Som forfatteren siger, så kan man ikke få det hele, men man kan få meget. Amen til det. Pludselig virker kulturrevolutionen ikke så kedelig og hellig, som ungdommen gør den til, men uimodståelig. Romanen er tilmed forrygende oversat af Weekendavisens faste drillenisse, bogblogger Ditte Engels Hermansen.

Giv den som gave til: Deres niece, der tager kulturkampen for tungt, og Deres onkel, hvis frygt for wokegardister er overdrevet

Kim de l’Horizon: Blodbog

4. Vise mænd i Østerland

Anbefalet af Emil Leth Beiter

Den franske forfatter Mathias Énard kan som få væve fiktion og fakta i en gribende fortælling, og det lykkes forbilledligt i romanen Kompas. Formelt set handler bogen om to forskere, der begge er forelsket i Mellemøsten, og måske også i hinanden. Den østrigske musikolog Franz sidder i Wien og arbejder på et studie af arabisk musiks indflydelse på Vesten, mens han drømmer om den begavede Sarah, som befinder sig på den anden side af verden – på øen Borneo.

Bogens egentlige emne er dog Mellemøsten, eller rettere Orienten, og dennes møde med Vesten. Mens Franz i løbet af én nat mindes sin forelskelse i Sarah, kommer vi igennem Syrien, Irak, Egypten og Iran i oldtid, fortid og nutid. Og de lange, essayistiske afstikkere behandler alt fra Liszts besøg i Istanbul til krigerdronningen Zenobia af Palmyra.

Selv når Énard skriver om det borgerkrigshærgede Syrien og præstestyret i Iran er han i stand til at fremmane et eventyragtigt Mellemøsten, der emmer af røgelse og myrra. Julemagi i bogform, som det er værd at give videre.

Giv den som gave til: litteraten, der aldrig får læst sine bøger færdig

Mathias Énard: Kompas

5. Jødisk Jack the Ripper

Anbefalet af Erik Barkman

København, 1905. Den jødiske ghetto øst for Rundetårn er fyldt til bristepunktet med flygtninge fra pogromerne i Rusland. De forhutlede nytilkomne lever fra hånden i munden og drømmer om at sikre sig overgang til Amerika; i byens bedre borgerskab håber man, det lykkes dem før snarere end siden.

I Benni Bødker og Christian Højgaards velturnerede tegneserie Meschugge slipper en sindsforstyrret seriemorder løs midt i ghettoens elendighed. Morderen har en vision om jødisk undergang, som han prøver at klargøre ved at skære symboler fra jødisk mysticisme i panden på prostituerede. Ingen i ghettoen ønsker at tale med det københavnske politi, så de sender i stedet den jødiske sekretær Nathan, fortællingens hovedperson.

Meschugge er en historisk noirkrimi af international klasse og fænger især i kraft af sit gennemresearchede portræt af datidens København: Fra kommunehospitalet i Øster Farimagsgade, hvor ligene rådner på gangen, til de »offentlige huse« med deres statsregistrerede prostituerede. Fortiden er fremmed land, og Bødker og Højgaard viser sig som forbilledlige rejseførere.

Giv den som gave til: familiens krimislugende historienørd

Benni Bødker og Christian Højgaard: Meschugge

Hvad siger De så!? Nå for den, De har allerede iklædt Dem overfrakken og har tophuen på og er på vej ned i den nærmeste boghandel! Det lyder godt. Da vil jeg ikke opholde Dem længere, men blot gøre opmærksom på, at dette nyhedsbrev er tilbage igen på selveste nytårsdag.

Husk, at De som altid kan skrive direkte til mig med ideer og gode råd på xahb@weekendavisen.dk – og så kan enhver interesseret som altid skrive sig op til at modtage Bogligt begavet lige her.

God jul. Vi læses ved!

Asker Hedegaard Boye
Assisterende litteraturredaktør