De fem bedste bøger om jul

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Jeg vil ikke foregive at være decideret juletilhænger. Bevares, jeg holder af at sætte tænder i ænder og kan også meget godt lide at give gaver. Kulturkristendommen er helt fjong, ja, end ikke højtidens dybt kommercielle klang kan få mig til at væmmes. Mine forbehold er et spørgsmål om temperaturforhold.

De saunavarme stuer og al den fede mad, der koges og steges, mens en stakkels emhætte brummer for livet, hensætter uvægerligt min buttede krop i en alarmtilstand. Jeg ved godt, det er koldt udenfor, men behøver det være så varmt indenfor? Det hele kulminerer 24. december ved 20-tiden – med svedig ryg og hjertebanken.

Sidste år fik jeg så endelig fortalt mine kære om min årstidsbestemte lidelse, hvorfor min meget løsningsorienterede kone fik placeret mig med ryggen til et pivåbent vindue hele aftenen. Det var mildest talt vederkvægende. Det er derfor med fornyet håb, at jeg ser december i øjnene.

Og vi lever jo trods alt i et frit land, så hvorfor ikke tage flæskestegen ved hornene og formulere et juleforsæt: Læs mindst 30 minutter om dagen – udenfor iklædt forede vanter, pelshue og -krave! 

Til blandt andet det formål anbefaler en håndfuld af vores gode anmeldere her den bedste julelitteratur, der findes derude:

1. Breve fra Nordpolen

Anbefalet af Amalie Langballe

I en tid, hvor vores kollektive illusioner er under afvikling – børn må ikke tro på julemanden, og autofiktion må ikke være fiktion – er det vederkvægende at læse J.R.R. Tolkien, der frabad sig enhver allegorisk eller biografisk læsning af sine værker. Hans historier var bare historier, og det er nok ikke alle, der forstår at værdsætte det. Der vil altid være storhjernede analyseapparater blandt os, som står klar til at ødelægge en god oplevelse.

Svær at forpurre med store tanker er heldigvis Julemandens breve, som er en samling af breve og tegninger fra julemanden, som Tolkien skrev til sine børn i årene 1920-42. Julemanden skriver nogle gange kortfattet, andre gange morsomt om livet på Nordpolen i selskab med den klodsede Nordpolsbjørn, en række alfer, nisser og i den farligere afdeling: troldene.

Hvis ens hjerne absolut ikke kan styre sig, kan man se arbejdet med Midgård skinne igennem i Julemandens breve: Under det barnlige lurer det mørke; der er en optagethed af alfabeter (Nordpolsbjørn forsøger at lære sine læsere arktisk); og så er der den genkendelige streg i de mange tegninger. Og hele tiden: trangen til at udvide universet.

Giv den som gave til: børn i Deres liv, der har brug for at høre fra julemanden

J.R.R. Tolkien: Julemandens breve

2. Victoriansk jul

Anbefalet af Kristian Ditlev Jensen

Når man har to børn, der er født 19. december, elsker man selvfølgelig Charles Dickens’ Et juleeventyr. Den victorianske klassiker om, hvordan julens spøgelser opsøger gnieren Ebenezer Scrooge, som dog omvendes og bliver julefan, er nemlig udgivet på denne dato i 1843.

Kortromanen er en klassiker af mange grunde. En af de essentielle er, at den er skrevet i den epoke, som i det store hele fastsætter den jul, vi kender i dag. Vores idé om julestemning og julehygge, om velgørenhed og om at finde hjem – både til den overdådige middag og til det gode i én selv, stammer fra de victorianske traditioner for, hvordan man fejrer jul.

De første offentligt synlige juletræer kom til Storbritannien i 1840, da dronning Victorias tyske mand, prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, importerede dem. Men det var nu egentlig kong Georg 3., der som den første installerede et træ på Windsor i december helt tilbage i 1800. Helt præcis var det hans tyske kone, dronning Charlotte. Dickens' værk, der om noget kan sætte læseren i julestemning, er stadig fantastisk at læse, igen og igen, i december. Merry Christmas!

Giv den som gave til: en julehader

Charles Dickens: Et juleeventyr

3. Ind i varmen

Anbefalet af Anna Skyggebjerg

»Jeg glæder mig i denne tid!/ Nu falder julesneen hvid./ Så ved jeg, julen kommer./ Min far hver dag i byen går./ Og når han kommer hjem, jeg står/ og ser hans store lommer.«

Er man bekymret, trist og uden julestemning, er der håb at hente ved højtlæsning af Johan og Pietro Krohns illustrerede digtcyklus Peters Jul (1866/1870). Bogen er en af børnelitteraturens mest citerede og indbegrebet af tradition. Johan Krohn hylder julen i den borgerlige familie gennem den lille Peters blik: mor bager pebernødder, far klipper pynt, søster Hanne syr, og Peter venter og drømmer. Familielivet er privilegeret, men med nutidens briller også ret almindeligt.

Julen handler før og nu om forventninger, mad og gaver – og kun en smule om Jesusbarnet. I et digt møder man den fattige Rasmus, der inviteres ind i varmen, for jul rimer på hjerte og hjælpsomhed. Nye generationer må lytte til de formfuldendte vers og se illustrationerne af gammelt legetøj, pyntelige neg og et ægte juletræ med kugler og levende lys for at forstå essensen af julehygge.

Giv den som gave til: alle med børn eller børnebørn ved hånden

Johan Krohn: Peters Jul

4. Øksehug som juleleg

Anbefalet af Emil Leth Beiter

Et af de særeste, grummeste juleeventyr – og en af de største bedrifter i engelsk litteratur overhovedet – er 1300-talskvadet om Sir Gawain og den grønne ridder. Det er jul på Camelot, og ridderne af det runde bord har sat sig til julemiddagen, da en ubuden gæst dukker op: »En frygtelig skikkelse stod i døråbningen; et bjerg af en mand (...). Ingen sjæl havde set en ridder som ham, helt smaragdgrøn som han var.«

Den grønne ridder er inkarnationen af den hedenske jul, men han er ikke kommet for at ødelægge stemningen. Han vil bare gerne udfordre en af ridderne til en venlig juleleg; nogen skal give ham et øksehug, til gengæld for at han må give det igen om ét år og én dag.

Den unge sir Gawain melder sig frivilligt, men i vrede hugger han hovedet af den grønne ridder. Året efter drager han ud i vildnisset for at modtage øksehugget, men undervejs får han et magisk skærf, som vil beskytte ham mod al fortræd. Så nu må Gawain beslutte sig: Vil han snyde og beholde livet eller holde ord og tage imod det drabelige hug?

Giv den som gave til: den dystre teenager, som går i sort og ønsker sig en ravnetatovering

Anonym forfatter: Sir Gawain og den grønne ridder

5. Ateist i sneen

Anbefalet af Morten Høi Jensen

J.P. Jacobsens ateistiske mesterværk fra 1880 er måske ikke ligefrem en julehyggespreder, men en af romanens mest mindeværdige scener foregår en juleaften, hvor Niels Lyhne går alene gennem Københavns gader, der er beklædt med »et tyndt, endnu ikke helt nedtrampet Snelag«. Hans forældre er for længst døde, fru Boye er blevet gift, og julestemningen fra kældre og lave stuer fremhæver blot Niels' ensomhed i en sådan grad, at han bliver »polemisk stemt mod al denne Selskabelighed«, der omgiver ham.

Niels Lyhne begiver sig ind på en restaurant, hvor han støder på en tidligere bekendt, dr. Hjerrild. Sammen spiser de et måltid, ryger cigarer og drikker en toddy. Derefter tøffer de omkring i byens gader og påbegynder en længere diskussion om kristendom. Den følgende udveksling mellem Niels Lyhnes endnu idealistiske ateisme og dr. Hjerrilds skepsis er et af dansk litteraturs højdepunkter.

Så hæv endelig portvinsglasset juleaften og udbryd sammen med Niels: »Der er ingen Gud, og Mennesket er hans Profet!«

Giv den som gave til: Deres mest irriterende religiøse familiemedlem

J.P. Jacobsen: Niels Lyhne

Således ansporet af både middelalderens øksehug, victoriansk træfetich og budskabet om bedsteborgerlig næstekærlighed har jeg blot tilbage at indrømme, at der går et par uger, før De atter hører fra mig i Deres indbakke. Til den tid gælder det de allerbedste litterære julegaveønsker, så vent nu venligst med at shoppe bogpakker!

Ønsker De at bringe undertegnede søde eller grovkornede meddelelser inden da, skal De endelig ikke holde Dem tilbage. Jeg findes på xahb@weekendavisen.dk. Og glem så ikke at invitere både bedsteforældre, børnebørn og kravlenisser med ombord i dette lille nyhedsbrev. Alle kan skrive sig op til at modtage Bogligt begavet lige her.

Vi læses ved!

Asker Hedegaard Boye
Assisterende litteraturredaktør