De fem bedste bøger om fædre

Kære læser

I dag er det fars dag, og i den anledning har vores skribenter udvalgt deres favoritfædre i litteraturen. Men inden da:

For to uger siden inviterede jeg til en tilfredshedsundersøgelse af bogstoffet, og De svarede, endda primært med ros – plus et par ønsker og spørgsmål. En læser efterspørger for eksempel mere krimistof, og jeg kan afsløre, at det kommer allerede i næste uge. 

En anden opvejer fordele og ulemper ved stjernesystemet, altså karaktergivning, og kommer frem til, at vedkommende er for. Skal Weekendavisen ikke også til at give bøgerne stjerner? Men nej, desværre bliver det ikke i min nærmeste fremtid, selvom jeg er en ægte 12-talspige, der trives med skalaer og kontant afregning. 

Hvorfor? Fordi jeg synes, at en anmeldelse er mere end forbrugeroplysning; den skal vise, hvordan et bestemt værk er relevant i læserens liv – også selvom læseren ikke får det købt eller lånt eller læst. Bogen kan sagtens være relevant, selvom den er dårlig eller mellemgod. Ja, vi har værdidomme – det her nyhedsbrev kommer endda med fem af slagsen – men de er kun ét led i det, vi gerne vil fortælle om litteraturen.

En tredje læser spørger: Hvordan udvælger vi så den lillebitte relevante procentdel af alle de utrolig mange bøger, vi får ind? Har det at gøre med, om farven på omslaget passer til redaktørens sko? Men det svarer jeg på i næste nyhedsbrev – nu skal far have sin dag i solen.

1. Badass i sutsko

Anbefalet af Hans Mortensen

Det er ikke bøgerne om Alfons Åberg, man skal læse, hvis man leder efter en far med superkræfter nok til at tæve alle andres far. I Gunilla Bergströms små klassikere om helt almindelige hverdagsting møder vi en far, der er superhelt på sin helt egen måde. Trekvartskaldet, i brun strikketrøje og sutsko, er han den coolest tænkelige type, der bare tøffer rundt og skaber besindig ro i den lille topersoners familie. Der er nemlig ingen fru Åberg, og vi finder aldrig ud af hvorfor.

Et godt eksempel er fra Godnat, Alfons Åberg, hvor Alfons ikke kan sove, fordi der måske er en løve i skabet. Ikke noget med at sige: »Hold nu op med det vrøvl.« Far tjekker med lommelygten og konstaterer, at skabet er løvefrit.

»Løver er der ikke mange af i skabe,« siger han så med besindig ro.

Den første bog om Alfons udkom i 1972. Dengang passede Åberg senior vel perfekt på billedet af den bløde mand, der var ved at komme på mode, og ingen tænkte på, hvilken badass han senere ville blive. For kig lige på forsiden af førnævnte bog. Sidder han ikke og ryger pibe, mens han læser godnathistorie? Jo, han gør!

Giv den som gave til: nutidens kommende fædre. De kan alligevel ikke holde ild i en pibe

Gunilla Bergström: Bøgerne om Alfons Åberg

2. Jane Austen som daddy

Anbefalet af Sarah von Essen

Urban Dictionary.com er et godt sted at liste hen, hvis et begreb fra den populære kultur driller. Et sådant begreb kunne være girl dad, to ord, som umiddelbart er nemme at forstå; en girl dad er en far med døtre. Men girl dad er også mere, girl dad er en far, »der ønsker, at hans datter eller døtre har de samme rettigheder, muligheder og privilegier som enhver dreng«.

Jeg tænker på Mr. Bennet, kendt fra Jane Austens Stolthed og fordom. Er han sådan en? Var det overhovedet muligt i begyndelsen af 1800-tallet? Under alle omstændigheder har Mr. Bennet fem døtre, den næstældste er Elizabeth, hvis sind og følelser – stolthed og fordomme – romanen især drejer sig om.

Mr. Bennet har ingen sønner, og det er skæbnesvangert. Alligevel er det alene hans kone, Mrs. Bennet, der arbejder for at sikre døtrenes ægteskaber; de ægteskaber, der i sidste ende skal sikre hendes og Mr. Bennets alderdom. 

Vi ler ad Mrs. Bennet sammen med Mr. Bennet, hun er også irriterende, fjollet og skamløs. Selv vil Mr. Bennet hellere læse, måske er det et stille, passivt oprør mod tingenes tilstand?

Til sidst er det Mr. Darcy, der træder til og redder familiens ære, det er ham, der er daddy: Ifølge Urban Dictionary er en daddy »en god mand, der passer på dig, og som du stoler nok på til at kalde daddy«.

Jeg vil mene, at en daddy slet ikke behøver at være en mand, faktisk er Jane Austen en af mine daddies; hun er i hvert fald altid til at stole på.

Giv den som gave til: en daddy i dit liv

Jane Austen: Stolthed og fordom

3. Gatsby og Daidalos

Anbefalet af Erik Barkman

Tegneserietegner Alison Bechdel har lige meddelt sine forældre, at hun er lesbisk, da hun får et rystende opkald: Alisons far er skabsbøsse, meddeler hendes mor, og han har haft affærer med unge mænd. Kort tid efter bliver forældrene skilt, og lidt senere endnu dør faren, måske for egen hånd.

I den nyklassiske graphic novel Bedemandens datter forsøger Bechdel at indkredse sin tilknappede og temperamentsfulde far gennem deres store fælles lidenskab: litteraturen.

Han er som den græske mytologis store handyman, Daidalos, når han renoverer og indretter familiens villa med hensynsløs nidkærhed. Han er F. Scott Fitzgeralds store Gatsby, når han vender sine landlige rødder ryggen til fordel for den øvre middelklasses fine facader. Han er Petrucio fra Shakespeares Trold kan tæmmes i sit ægteskab og Bloom fra James Joyces Ulysses i sit seksualliv. 

Bedemandens datter er et rigt portræt af et knudemenneske og datteren, han var med til at forme. Bechdel skønmaler ikke sin far, men finder alligevel – gennem deres fælles seksualitet og kærlighed til litteratur – en form for mening i deres svære relation.

Giv den som gave til: den finlitterære far, som stadig tror, at tegneserier er for børn og drengerøve

Alison Bechdel: Bedemandens datter

4. Fars pige

Anbefalet af Aksel Strandbygaard

Der findes næppe en mere elskværdig og perpleks far end Lea Ypis.

Fri handler egentlig om Ypis opvækst i Albanien under de sidste år af Enver Hoxhas kommunistiske styre og siden Verdensbankens kapitalistiske chokterapi, som fulgte med landets åbning mod vest. Socialisme og kapitalisme i deres mest brutale former.

Men parallelt med de historiske rystelser løber et spor af fædre og faderskikkelser. Bogen er et ømt portræt af Leas forhold til sin far, Zafo, der vil skærme sin datter mod regimets absurditeter.

En af dem er, hvordan Leas ophav – hendes familie er muslimsk, og oldefar Xhaferr var antikommunist – afgør Ypi-familiens bopæl, uddannelser, arbejde og status. I bestræbelsen på at afskaffe nedarvede privilegier forstærkede Enver Hoxha dem. Zafo må derfor ofte ud i søforklaringer og marxistiske krumspring for at få det hele til at give mening for purunge Lea.

Og når hverken far eller oldefar slår til, er det godt, at albanerne havde et familiemedlem, der altid gjorde: den alfaderlige »Onkel Enver«.

Giv den som gave til: den næste, De ser i en slidt Che Guevara-T-shirt

Lea Ypi: Fri – At blive voksen ved historiens afslutning

5. Egyptisk farvel

Anbefalet af Lars Bukdahl

Sjældent har en skønlitterær afsked været så på samme tid intrikat og bevægende – og skøn – som Harald Voetmanns genreløse, men absolut mest lyriske, sirligt håndskrevne værk Amduat. En iltmaskine fra 2018.

Undertitlen lyder, yderst præcist: »Solens rejse gennem underverdenens lande som beskrevet i Tuthmosis III's grav i Kongernes Dal og fars død på Holbæk Sygehus«. Det fine, vilde netværk af tekstspor viser sig nemlig at være baseret på et hårdt mashup af fabulerende syner, baseret på egyptisk dødsmytologi, og nærdokumentarisk 1:1-reportage fra faderens dødsleje: 

»Din pacemaker slumrede i brystet. Der er styr på tingene i tingenes mørke. En skarnbasse kratter sig ud gennem din hovedskal. Triller din hjerne foran sig ned langs gangen på gastrokirurgisk.«

Faderlig skrøbelighed illumineret med en helt utrolig bevægelig og livfuld suverænitet, et veritabelt festfyrværkeri af sorg.

Giv den som gave til: Deres mest lyriske egyptolog

Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskine

Det var alt for denne gang. Om to uger vender jeg tilbage med de fem bedste bøger lige nu (eller: lige om to uger); indtil da kan De dele dette nyhedsbrev med venner, fjender og bekendte.

Og føler De Dem snydt for deltagelse i tilfredshedsundersøgelsen, kan det nås endnu: Skriv til msre@weekendavisen.dk med Deres holdning til litteraturstoffet.

Alfaderlige hilsner

Marta Sørensen

Bogredaktør