De fem bedste bøger om AI og teknologi

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Alle mener tilsyneladende noget om teknologien og dens udvikling. Enten er den for uoverskuelig, for uhyggelig eller for fed. Sådan har det været siden dampmaskinen: Maskinelskere har kappedes med maskinstormere om at råbe højest – og få ret. Alligevel er det vanskeligt ikke at få den tanke, at talen om teknologi i disse år er mere forpustet og eksistentiel end nogensinde.

Siden OpenAIs lancering af den kunstige intelligens ChatGPT i november 2022 har der ingen ende været på spekulationerne om, hvor dette nyeste teknologiske sneskred vil bære os hen – og om, hvorvidt vi bør følge trop eller slå hælene i. Stadig mere tyder på, at den kunstige intelligens vil få mindst lige så stor betydning for mennesket og verden som tidligere tiders tekniske opfindelser:

Kompasset, kanonen, trykpressen, glaslinsen, damppumpen, elektromagnetismen, telefonen, elpæren, flyvemaskinen, radioen, fjernsynet, computeren, internettet.

Her følger fem bud på de bedste skøn- og faglitterære bøger om teknologiens magt, muligheder og risici:

1. Google vs. Microsoft

Anbefalet af Frederik Stjernfelt

Techjournalisten Parmy Olsons Supremacy fra 2024 fortæller om de seneste års udvikling af kunstig intelligens som en kamp om overherredømmet mellem to firmaer – OpenAI i USA og DeepMind i England. Førstnævnte lancerede ChatGPT tilbage i 2022, mens sidstnævnte kreerede programmet AlphaFold i 2018-20 og modtog Nobelprisen for dets evne til at forudsige de kemiske egenskaber af proteiner, før de fremstilles i laboratoriet.

Der er samtidig tale om en kamp mellem de to techgiganter, som ejer de to firmaer Microsoft og Google – og det er således også en strid mellem to vidt forskellige mænd: Sam Altman fra OpenAI er en speedsnakker, der gerne argumenterer for, at hvis ikke han får de store bevillinger til AI, så vil onde kræfter få dem, og snart vil de ødelægge menneskeheden, for superintelligens er lige om hjørnet. DeepMinds Demis Hassabis er derimod den mere forsigtige videnskabsmand, der laver snævre programmer med færre fejl og generelt fremstår som en mere pålidelig figur.

Supremacy er særdeles underholdende og giver et stærkt indblik i den ekstremt kompetitive AI-verden.

Giv den som gave til: hende, der drømmer om at finde en moralsk AI-entreprenør (Hassabis kommer tæt på).

Parmy Olson: Supremacy: AI, ChatGPT, and the Race that Will Change the World

2. Et efterlignende væsen

Anbefalet af Asker Hedegaard Boye

Egentlig har jeg anbefalet Lena Lindgrens Ekko (2022) en gang før. Det var for et år siden i en udgave af dette nyhedsbrev, der handlede om skærme og sociale medier. Når det er på sin plads at gøre det igen, skyldes det, at bogen også forklarer den idémæssige baggrund for Silicon Valley og dermed hele verdens digitale infrastruktur.

Interessant er det nemlig, at en af de væsentligste inspirationskilder for Zuckerberg, Brin, Pichai, Huang og alle de andre – ikke mindst deres lidt ældre og grumt usynlige guru Peter Thiel – er en fransk litteraturprofessor og polyhistor, René Girard (1923-2015). Det var Girards forelæsninger på Stanford University i 1980erne og franskmandens teori om »mimetisk begær«, som vakte den skakinteresserede matematiknørd Thiels interesse for teknologi.

Girard berettede om menneskets trang til at efterligne og kopiere sine sociale omgivelser. Risikoen var, advarede han, rivalisering, borgerkrig og udvælgelsen af syndebukke. Det var dette skrækscenarie, Thiel parrede med en effektiv monopolkapitalisme og præsenterede for en ung Zuckerberg: Tænk, hvis vi kan få netop dette til at ske! Indfange milliarder af mennesker med identitetsteknologi, lagre og sælge deres data og opmærksomhed, gøre dem til produkterne, mens vi, en biologisk overklasse, selv indfrier vore transhumanistiske ambitioner. Som sagt, så gjort.

Giv den som gave til: dine store børns lærer med en kraftig opfordring om at undervise i bogen.

Lena Lindgren: Ekko

3. Mennesker og deres værktøj

Anbefalet af Markus Bernsen

Noget af det mærkeligste ved Silicon Valley er stedets dybe forbindelse til hippiebevægelsen i 1960erne. Forbindelsen er også noget af det vigtigste, hvis man vil forstå den amerikanske techindustri og milliardærguruernes syn på mennesker og samfund. Og den bedste – ja, den eneste – bog til formålet er medieforskeren Fred Turners From Counterculture to Cyberculture, som snart har 20-års jubilæum, men virker mere aktuel end nogensinde.

Turner fortæller den syrede historie om de californiske kollektiver, som vendte samfundet og den gamle verdens hierarkier ryggen, og hvor bosætterne fra begyndelsen var besat af ideen om værktøjer, som kunne gøre dem endnu mere frie og uafhængige. Vores moderne verden begyndte at tage form, skriver Turner, da et indkøbskatalog til de nye kollektiver bragte en annonce for en tidlig udgave af en personlig computer.

Snart ville hippierne og deres efterkommere opdage, hvordan det forholder sig med mennesker og deres værktøjer: Først skaber vi dem – siden skaber de os!

Giv den som gave til: den computerinteresserede onkel, der efterhånden har svært ved at følge med.

Fred Turner: From Counterculture to Cyberculture

4. Slangen i Paradis

Anbefalet af Bo Bjørnvig

Vi er på den paradisiske planet Fulgor, hvor eliten har fået »hjerneforøgelse« i form af en slags krone, der gennem ledningstråde er forbundet med den biologiske hjerne. Kronen er så igen forbundet til et AI-internet, som ved alt. Men dette net kan hackes, hvad slangen i paradiset, den magtfuldkomne Rafael, udnytter til at få adgang til smukke kvinders indre univers for at få den fuldendte erotiske nydelse. Rafael er en ny tids vampyr, der suger ofrets personlighed, som fortidens vampyr sugede blod, så ikke alle, han dyrker, overlever …

Nogenlunde sådan lyder plottet i John Meaneys To Hold Infinity (1998). Langt ude? Man er i dag i fuld gang med at implementere chips i hjernen for at hjælpe handicappede, så de kan høre, se og bevæge sig. Og der er næppe heller lang tid til, at hjernekapacitetsudvidende chips vil blive forbundet til nettet. De spøger allerede i kulissen.

Meaney blev af den britiske avis The Times kaldt »det 21. århundredes vigtigste nye science fiction-forfatter«; hans To Hold Infinity har været indstillet til en række priser, men er – selvfølgelig – endnu ikke oversat til dansk.

Giv den som gave til: nevøen, som konstant plaprer op om, hvor fedt det kunne være at få den hjernechip.

John Meaney: To Hold Infinity

5. Madsen mod maskinen

Anbefalet af Lars Bukdahl

85-årige Svend Åge Madsens stensikkert ikke sidste, men seneste roman, Esbens fire liv (2024), tager frygtløst livtag med AI ud fra den gennem flere end 35 værker til suveræn overflod beviste påstand, at den klogeste og rigeste og vildeste og også nyttigste artificielle intelligens er og bliver skønlitteraturen selv. Ikke kun den skønlitteratur, der er signeret SÅM, selvfølgelig, men ikke mindst den!

Selvfølgelig ville en maskine kunne efterligne Madsens måde at finde på, men den ville aldrig kunne finde på som Madsen og for eksempel finde på en fortælling – blot den centraleste i romanens ekstreme labyrintmylder – om besværet i at forelske sig i en pige født uden selvopholdelsesdrift og derfor udstyret med et usb-stik-lille computerprogram, der alt andet lige holder hende snusfornuftigt vital.

Den slags flammende intrikate påfund er hos Madsen altid kun begyndelsen, slutningen er altid uprogrammerbar svimmelhed uden ende.

Giv den som gave til: det unge menneske, der (heldige denne!) stadig har SÅM til gode.

Svend Åge Madsen: Esbens fire liv

Voilà, c'était tout, som franskmændene siger. Det var alt. Men kun for denne gang, for om to uger er vi atter tilbage med endnu et brev, til den tid med en præsentation af tidens fem bedste bøger. I mellemtiden kan De bruge tiden på at lokke intetanende venner og naboer ombord ved at tegne abonnement på netop vores litterære nyhedsbrev, Bogligt begavet, lige her.

Og skynd Dem så ud i augustsolen! Vi skrives ved.